Select Page

Psykolog i Århus rykker hjælpen på nettet

Psykolog i Århus rykker hjælpen på nettet

Har man prøvet at gå til psykolog ved man at det kan være en både bekostelig og besværlig affære. Timepriserne hos psykologen ligger i den høje ende, man har typisk brug for mange konsultationer, og så er der alt besværet med at skulle have fri for arbejde for at kunne komme ind til konsultationen som jo typisk ligger inden for normal arbejdstid så også psykologen kan have tid sammen med sin familie.

Men vi gør det, og vi gør det fordi det er godt for os. Godt at snakke med nogen som ved præcis hvilke spørgsmål der skal stilles, og som kan give et råd eller et andet perspektiv på tingene. Men det er ikke altid man har brug for den personlige samtale alene med psykologen. Eller har økonomisk mulighed for at få den rådgivning som man kunne have godt af. Men nu er der, takket være internettets uendelig mange muligheder, godt nyt for alle dem der gerne vil have input til at arbejde med sig selv uden at det behøver koste en bondegård.

Heidi Agerkvist, der er psykolog i Århus, har nemlig taget internettets muligheder til sig og er begyndt at lave kurser man kan følge online. Et eksempel på sådan et kursus kunne være kurset om nærvær. Manglende nærvær er noget mange bøvler med i det moderne samfund – vi vil egentlig gerne være sammen med dem vi er i lokalet med lige nu, men mobilen lokker også med Facebook og Snapchat, arbejdsmailsne tikker stadig ind, og der er mange andre ting man skal tænke på. Så der er et reelt problem som mange mennesker gerne vil have nogle gode input til at arbejde med. Omvendt er det heller ikke noget man gider tage til psykolog for at arbejde med.

Og det er her hvor kurserne har sin berettigelse og kan give et reelt skub i livskvaliteten for mange mennesker. Med et sådan kursus kan man nemlig sidde i ro og mag derhjemme og lave øvelserne og læse pdf’erne / se videoerne når man synes man har tid (f.eks. om aftenen når børnene sover) men man er samtidig sikker på at de input man får kommer fra en faguddannet og er af høj kvalitet.

Supplement, ikke erstatning

Det er vigtigt at understrege at den digitale psykolog kan bruges som supplement men ikke som erstatning til decideret psykologhjælp. Så hvis du har behov for at snakke med en psykolog er det stadig vigitigt at du finder én i din lokale by som du kan snakke med (hvis du synes at det er vigtigt at det er ansigt til ansigt) eller at du finder en som du har det godt med og hvor du kan booke en samtale over Skype.

Online psykolog-kurser kan dog være en rigtig god erstatning til de mere “poppede” selvhjælpsbøger og dameblade som typisk tager deres udgangpunkt i lidt mere overfladiske råd og begreber og derfor ikke tilbyder samme professionelle dybde.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrevet
Gør som masser af tilfredse danskere - tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked når der er nyt på Virtual Denmark.
Vi respekterer dit privatliv

Annonce

oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Free WordPress Themes, Free Android Games