Sengeborde er efterhånden en fast del af soveværelset i de fleste hjem. Sengebordet er det perfekte sted til at ligge sine briller, en bog, eller have en natlampe stående. Det ser bedre ud med et flot sengebord end at ligge sin bog direkte på gulvet, og så kan bordet bruges til en fin plante og andre pæne ting, der virkelig kan pynte og live rummet lidt op. Sengeborde kan ofte være stedet hvor mange småting ender henne, og det kan give et rodet udtryk, hvis ikke det bliver ryddet op og gemt væk i en skuffe eller skab. De åbne sengeborde er derfor bedst til dem, der ikke har så mange ting på sengebordet eller som ofte rydder op.
Ved man at der hurtigt kommer til at være mange ting på sengebordet, kan det være en god idé at finde et sengebord med en skabslåge, så rodet kan gemmes væk.

Det helt klassiske natbord med plads til opbevaring

Vil du gerne have plads til lidt forskelligt på natbordet, kan det helt klassiske natbord med en hylde og en skuffe være perfekt for dig. Tager man sit arbejde med ind i sengen, eller gerne vil have en god stak natlæsning med ind i seng, kan det være en god idé med masser af opbevaringsplads i natbordet. Så er der også plads til en håndcreme, mobiloplader og alle de andre ting man har brug for om aftenen.

Prøv i stedet det kreative og hjemmelavede sengebord

Er du derimod til de lidt mere kreative løsninger, kan hvad som helst faktisk fungere som natbord. Et lille sidebord, en skammel, eller en høj stak bøger kan faktisk fungere som natbord, da det ofte bare er en lille flade man skal bruge. I de senere år er endnu mere kreative løsninger kommet frem. Nu kan der bruges cementblokke, paller, træstubbe og ølkasser til at skabe et mere personligt udtryk i soveværelset og skabe unikke sengeborde.  

Vægophængte sengeborde giver illusionen om mere plads

En rigtig smart løsning til små hjem er at hænge sengebordene op på væggen. Det skaber en illusion om mere plads og frihed, da gulvet er frit og der kommer mere luft omkring sengen. Man skal dog være opmærksom på at de vægophængte sengeborde ikke altid kan bære så meget vægt, så vil man have en stor stak bøger liggende, skal man i stedet vælge et klassisk natbord. Men til de modebevidste, er det smart og pladsbesparende at hænge sengebordene op. Her kan der købes kasser, en enkelt skuffe eller måske bare en enkelt hylde. Det giver et minimalistisk look, der passer til de fleste nordiske hjem.

Køb sengeborde fra genbrugsbutikken og giv dem nyt liv

Nogle senge har endda indbyggede sengeborde og opbevaring, men vil man ikke investere i en helt ny seng, er der mange andre muligheder, der er knap så dyre. Ofte kan man finde rigtig fine og retro sengeborde i genbrugsbutikker. For at gøre dem mere personlige, kan maling og måske endda en marmorplade ovenpå gøre dem virkelig interessante. Noget maling har en mat overflade, der giver dem et retro-look. På den måde kan dine sengeborde passe ind i lige den indretning du har derhjemme.