Selvom den digitale tidsalder er over os, så vil tryksager aldrig gå af mode. Tænk bare på følgende scenario: Du er til konference eller messe. Du finder én, du har lyst til at snakke videre med efterfølgende. Hvad fungerer bedst? Udveksling af telefonnumre eller visitkort? Selvfølgelig visitkort! Selv hvis det lykkes dig at holde vedkommende længe nok til, at i kan udveksle telefonnumre, så er du næsten lige så hurtigt glemt som du er gemt. For hvor ofte scroller man lige igennem hele sin telefonbog?…

Visitkortet, derimod, er fysiske remindere om jeres møde og aftale. På et tidspunkt efter arrangementet, finder han eller hun det i sin lomme, og kommer i tanke om, at du 1) eksisterer, og 2) at i har en aftale om at ringe sammen. Er dit visitkort tilmed med billede og en lille tekst om, hvad du laver, så er der en endnu bedre chance for, at vedkommende også husker hvad i præcis talte om. Et telefonnummer med et navn på én man kun har mødt én gang før, har på ingen måde den samme effekt. Hertil fremstår du væsentlig mere professionel, hvis du har et visitkort. I det følgende kan du derfor læse mere om tryksagers relevans, og din virksomheds muligheder inden for tryksager.

Derfor er tryksager relevante for din virksomhed

Tryksager er selvfølgelig meget mere end visitkort. Det er også flyers, plakater, skilte, klistermærker, kontorartikler, bildekorationer og meget, meget mere. Ligesom med visitkort, så kan trykt materiale med information om dig, din virksomhed og jeres produkter, være guld værd, når du er ude af huset. For det første fordi du netop giver den fysiske reminder med, og for det andet fordi du også bare fremstå langt mere professionel og struktureret. Især det sidste aspekt er vigtigt når det kommer til skiltning og bildekorationer. Din virksomhed fremstår ganske enkel mere etableret og seriøs, når den fysiske fremtoning er flot og professionel.

Hvilke tryksager er relevante for din virksomhed?

Tryksager er en investering. Især hvis du er en lille virksomhed, er det ikke en ubetydelig udgift, at du skal bestille forskellige tryksager hjem. Fokuser derfor på, hvornår dine kunder og samarbejdspartnere har fysisk kontakt med din virksomhed. Er det primært ude af huset, ved dit personlige fremmøde? Så er visitkort, flyers, brochurer, mapper og kuglepenne bestemt værd at overveje. Kører du til møderne i bil, så er en bildekoration også en rigtig god idé. Møder du dem derimod primært i din egen virksomhed, så betyder bildekorationen knap så meget. Her er det vigtigere med flot, informativ skiltning. For det første fordi det gør det lettere for de besøgende at finde dig, for det andet fordi det igen er med til at højne din virksomheds professionelle udstråling.

Sørg for at trykt og digitalt materiale taler sammen

Du har garanteret selv været udsat for det: Du kommer til en virksomhed, som er så dårligt skiltet, at du knap nok er sikker på, at du er kommet det rigtige sted. Indenfor ser indretningen privat og/eller tilfældig ud. Deres hjemmeside var flot og indbydende, men nu føler du dig næsten allerede taget ved næsen.

Det er en rigtigt god idé, at designet på din hjemmeside og indretningen i dine lokaler matcher hinanden. Ligeledes at dit logo bliver opdateret alle steder, hvis du skifter det. Et udtryk hedder: ”Dress for the job”. Overfør meningen på din virksomhed: Den skal ligne en virksomhed, som kan klare den opgave eller ydelse, som du gerne vil sælge. Strømlinede, lækre tryksager og en flot hjemmeside, som stemmer overens med hinanden, er en god og sikker måde at sikre en god og tillidsvækkende udstråling på. En nem og sikker vej til at sikre denne overensstemmelse på, er ved at finde en virksomhed, som laver både trykt og digitalt informations- og markedsføringsmateriale. Tager du uden for de store byer, finder du en del lokale, dygtige leverandører af disse totalløsninger. Er du fx fra København, kan det være en smuttur til Roskilde eller Lejre værd. Her finder du med garanti bedre priser end i storbyen.